mandag den 20. august 2007

Naturlig kontrast forøgelse i Photoshop.

Normalt bruger jeg kurve-værktøjet i Photoshop (PS) til at hæve kontrasten. For det meste er jeg godt tilfreds med det resultat jeg kan få frem med en let S-kurve, men det er nemt at gi' den 'en tand' for meget.

I forbindelse med søgning af brugernes erfaringer med Panasonic LC-1 kameraet, faldt jeg over en teknik på Leica's forum, der forøger kontrasten svagt og giver billedet et mere naturligt og tredimensionelt udtryk.

Og så er proceduren utrolig nem(!) og benytter et værktøj i Photoshop, som ellers normalt bruges til noget helt andet?! Det drejers sig om USM (unsharp mask) værktøjet, der jo benyttes til at hæve skarphedsindtrykket (som ofte også får 'en tand' for meget).


(klik på billedet for at se det i stor størrelse)

Sæt 'Amount' til 15 og 'Radius' til 70 ('threshold' holdes på 0) og tryk OK.
Tadaaa... En smuk, naturlig og ikke overdrevet kontrast hævning.
På det viste billede giver effekten en tydelig forbedring, og billedet kommer helt op 'at ringe' med mere energi og tredimensionalitet.

Effekten kan varieres lidt. Eksperimenter selv med 'Amount' mellem 10-20 og 'Radius' mellem 60-80. Billeder, der skal printes på inkjet, kan måske tåle en anelse mere end billeder, der skal vises på skærmen.

Når kontrast forøgelsen er udført bruges USM på den normale måde (og efter behov) til at hæve skarphedsindtrykket. Mine indstillinger for 'almindelig' USM er en 'Amount' på 100 og en 'Radius' mellem 0,7 - 1,5. Jeg er ikke støjfanatisk, så jeg holder normalt 'threshold' på 0.
Hvis du syntes at billedstøjen bliver for synlig med disse indstillinger, så prøv med en 'Amount' på 150, en 'Radius' mellem 1,0 - 2,0 og en 'threshold' på 5-7.

Ingen kommentarer: