Ovenstående billede, som er 'fisket' fra nettet, viser et (meget slemt) eksempel på moire. Klik på billedet for at se det i større format.
Effekten optræder kun på de symetriske mønstre i motivet, som ligger tæt på sensorens opløsnings grænse, f.eks. de fine linier i murværket.
Et AA-filter (anti aliasing filter) er et soft-filter, som er placeret foran sensoren på digitalkameraet (med en effekt lidt ligesom at smøre vasceline på linsen).
AA-filteret fjerner moire-effekten, men nedsætter samtidig sensorens opløsningsevne og gør billedet mere uskarpt.
Næsten alle digital kameraer har et AA-filter (et par undtagelser er Kodaks udgåede DCS14 og Leica's nye M8). Nikon's D70 på 6 megapixels havde et svagere AA-filter end konkurenterne, og kunne derfor måle sig med 8 megapixels kameraer mht. opløsningsevne. Til gengæld kunne man af og til se moire-mønstre i de fine detailjer.
Under min aftenlige forum surfing faldt jeg over følgende hjemmeside,der viser hvad et Nikon D200 kan præstere uden AA-filter: http://www.maxmax.com/nikon_d200hr.htm Hjemmesiden er hjemsted for firmaet 'maxmax', der tilbyder fabriksnye digital kameraer fra de kendte mærker, hvor AA-filteret er fjernet.
Det er bemærkelsværdig hvor mange flere detaljer, der er uden filteret. Man kan også se den forøgede moire-effekt, som selvfølgelig vil være uønskelig ved visse motiver. Til landskabs fotografi vil det dog ikke være et problem, da der her næsten aldrig optræder symetriske mønstre i motivet. Desuden kan de fleste RAW-konvertere i dag fjerne moire-effekten rimelig effektiv.
Jeg tror godt at jeg kunne leve uden AA-filteret. Mine motiver er jo for det meste natur og landskaber. Det ville betyde at jeg kunne 'stå af megapixel racet' nogle år. Simpelthen hoppe over de næste par generationer af nye kameraer og deres middelmådige megapixel forøgelser. Måske jeg skulle prøve at fjerne filteret selv, nu hvor garantien alligevel er udløbet?!?
mandag den 20. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar