Gi’ mig en Lens - baby…

Efterår ved Almindsø, taget med Lensbaby i oktober 2007.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse ...

Nogen gange skal der en simpel ting til at gøre noget komplekst sjovt(!)

Jeg blev ramt af Lensbaby feber efter at ha’ set et par mærkelige billeder på nettet.
De billeder jeg så, var nok til at overbevise mig om, at sende godt et tusinde kroner til min favorit online fotopusher i tyskland i august 2007, mod at han så returnerede en Lensbaby v2.

En Lensbaby er et yderst mærkværdigt koncept. Simpelt sagt, så er det et manuelt, bevægeligt 50 mm objektiv med visse indbyggede Photoshop effektfiltre.

Fra det øjeblik du pakker den lille plastik tingest ud af kassen til den er monteret på kameraet er du et stort spørgsmålstegn. Og kors hvor ser den grim ud, som den sidder der så dumt på kameraet. Ja allerede her er du ved at fortryde købet. Oh skræk hvor er den besværlig at arbejde med. Du overvejer om den mon kan sælges igen? Men du er stædig, og langsomt får du færten af teknikken.

En lensbaby v2 er som udgangspunkt kun skarp i et lille område i midten af linsen. Dette skarpe område kan ’flyttes’ rund i billedfladen ved at lensbaby’en simpelthen bøjes op, ned eller til siderne.

Det skarpe område kan gøres større ved at lægge en blændering ned ovenpå glaslinsen(!). Ringen bliver holdt fast magnetisk(!!), og den kan fjernes igen med en lille pind, der har en magnet i enden(!!!) – ja, det er stadig Lensbaby’en jeg taler om.
Hvis jeg ikke selv havde oplevet det, ville jeg nok tro, at vedkommende, der havde skrevet ovenstående måtte ha’ sniffet en eller anden ubehagelig kemisk substans.
Men det foregår altså som beskrevet – også lige på en studs.
Og bare rolig… blænderinge og magnetpind følger med pakken.
Hver ring hæver blænden et eller flere blændetrin, fra bl. 2.0 til bl. 2.8 , fra bl. 2.0 til bl. 4 osv. til og med bl. 8.

På bl. 2.0 er det skarpe område mindst, og her er linsen også sværest at arbejde med. Men det er samtidig her, at man får de mest dramatiske effekter og største forvrængninger.
Jeg har prøvet med bl. 2.8 og 4.0, men allerede her bliver resultatet lidt for almindeligt til mit behov. Jeg er helt klart mere til det vilde, forvrængede og dramatiske udtryk, som bl. 2.0 kan give.

Jeg vil tro at bl. 2.8 og bl. 4.0 vil være at foretrække til portrætter og bryllupper. Jeg har set nogle lensbaby-bryllupsbilleder fra en professionel fotograf på nettet, som var meget lækre og meget anderledes.

Hele konceptet er yderst uforudseeligt, i hvert fald når det drejer sig om den originale lensbaby og lensbaby v2.

Som nævnt så stiller du skarpt ved at presse objektivet sammen, og ved at bøje objektivet op, ned eller til siderne flytter du skarphedsområdet. Det kræver en del øvelse at stille skarpt og bevæge skarphedsområdet rundt i billedfladen, og det er først når du sidder derhjemme med billederne på den store skærm, at du kan se om det er lykkedes fuldstændigt.
Men jo mere du arbejder med baby’en, jo bedre bliver du til at håndtere den. For mit eget vedkommende, så var det en weekend i Løkken, kun med Lensbaby’en monteret, der gjorde det. Men selv når du tror at du har naglet motivet 100%, så vil der altid være en vis usikkerhed, som er med til at gøre konceptet lidt mere nervepirrende.

Der findes også en Lensbaby v3 til stativfotografen, som vil sikre sig et mere ensartet udtryk til f.eks. produktfotografering, macro og stilleben. Her kan objektivets position låses i en given stilling med 3 skruer, som giver mulighed for at finjusterer skarphedsområdet fra billede til billede.

Men hvad er det så der er så fængslende ved lensbaby?
Hvis du er den type, der ikke kan ha’, at et billede er overvejende uskarpt og forvrænget i udtrykket, så er det helt sikkert ikke noget for dig.
For mit eget vedkommende, så har jeg altid stræbt efter et udtryk, som går ud over det almindelige. Og mange af mine bedste billeder er egentlig ikke specielt skarpe. Jeg er heller ikke meget for at sidde og ’fremstille’ billeder i Photoshop.
Med Lensbaby bliver resultaterne godt nok mere uforudseelige, end hvis jeg ’lavede’ billedet i Photoshop, men når det lykkedes, så er det alle pengene værd og lidt til.

Lensbaby er som sagt ikke for alle.

Da baby’en v2 blev testet på photo.net i 2004 gik over halvdelen af kommentarerne på, hvem der dog kunne finde på at betale over 1000kr for en så dårlig manuel 50mm optik, hvis effekter jo bare kunne laves i Photoshop.
Det sjove er, at jeg endnu ikke har set billeder, lavet med almindelige optikker og Photoshop, der kommer i nærheden af det udtryk, der kan opnås med ’the real thing’.
Om det så er fordi udtrykket ikke appellere til ret mange... Tjae...

For mig er det helt klart et stærkt kreativt værktøj, som kan anvendes til at skabe utroligt spændende billeder. Og jeg er helt sikkert potentiel køber til næste påfund i Lensbaby serien.